At udvikle at udtrykke
sig verbalt

Aldersgruppe

Sprog er kommunikation. Selv med nyfødte kan man "kommunikere", når først trætheden hos barnet efter fødslen, er overstået. Man kan prøve at pludre ganske stille med få dage gamle børn, og se om man kan få gensvar, måske stikke tungen lidt ud af munden, og se om barnet prøver at efterligne,og prøve at holde deres blik fast et lille stykke tid,så længe barnet orker det. Småbørn hører sikkert omverdenens samtale som summen, de får ikke så meget med, men når ord og handling følges ad som "nu skal vi spise", "vi skal gå tur" eller "skal vi synge?" Dermed får en del af ordene mening for barnet, og over tid vil de fleste børn selv begynde at udtale sig.
"Nej" og "far" er nogle af de første ord danske børn kan sige. Et nej udtrykker f. eks. helt bevidst en mening. Det andet måske en genkendelse – eller et pludseligt savn.
Ser man billeder og synger man små sange, hvor ord og begreber er fuldt forståelige for det lille barn, så kan man observere, at barnet ofte begynder at agere efter ordene/teksten.
Og når ord/tekst og bevægelse følges ad, så kan man direkte aflæse at barnet har forstået hvad der siges og synges ved, at barnet agerer bevægelsesmæssigt i forhold til ordene/teksten og også selv begynder at prøve på at udtrykke sig med enkelte ord.
Retarderede børn, for tidligt fødte, eller børn uden dansksproglig baggrund, har især brug for støtte til at lære at tale dansk, men tackler man sig nænsomt og vedholdende ind på sit barn eller sin børnegruppe og synger og leger med emner og musik på det rette aldersmæssige niveau, kan man positivt stimulere barnet/børnene, idet sprogudvikling – det, at kunne udtrykke egne ønsker,behov og følelser, er af afgørende betydning for den hele personlige udvikling. I en tid med megen stillesidden og skærmkiggeri,er det godt, personligt, at støtte børn i en alders-svarende brug af kroppen, og god sproglig udtryksevne. Skærmen kan de jo ikke snakke med. Lydstyrke i forhold til det lille barn:
Små børn små lyde. Spilles eller synges der højt hele tiden med trummelum-bum i baggrunden, kan det lille barn ikke opfatte ordene og lærer dem dermed ikke at kende.
Musik + støj = støj.
At udvikle sproget gennem musiske lege, så 0-3 årige børn kan lære, at udtrykke sig.
Brug sange og lege med et enkelt og genkendeligt ordforråd om dagligt-nære emner og aktiviteter. Leg "Tit borte" og om hvad mine hænder kan. Hvad er der er på æggene i "Putte Høne" og hvad hedder den lille kattekilling, og hvad kan den sige? Agerer man samtidig med børnene, støtter deres bevægelser så de selv efterhånden kan og forstår hvad de gør, og hvad det hedder, det de gør, så kan den voksne opleve hvorledes det lille barn får en umiddelbar glæde ved selv at kunne noget og at sige nemme ord.
Faciliteter:
Sprog-og bevægelseslege kan foregå alle vegne. Det støtter dog indlæringen hvis man f. eks. har små vaskbare bolde, når vi synger om at holde en bold, har en blød Panda, en lille Haremis, en hvid Kattekilling etc. når vi synger om dyrene. Disse bløde dyr kan gå på omgang medens vi synger og bevæger os, så alle børn når at holde et eller flere bløde dyr.
Se IMUKs musiske legemanualer. Aldersafpasset og indenfor indsatsområde. Der vil hele tiden komme ny musik og nye lege til.

At udvikle at udtrykke
sig verbalt

Aldersgruppe

Børn i denne alder kan sikkert stadig ikke følge helt med i en del af de voksnes tale. De får nok ikke det hele med, men, som med de små børn: Når ord og handling følges ad så får meget af det talte mening for barnet, samtidig med, at de fleste børn selv godt i gang med at få et flydende sprog og gøre sig forståelige.
Sange, tekster, billeder og handling hvor ord og begreber er fuldt forståelige for barnet, er alfa og omega for, at barnet forstår, og vil agere efter ordene og teksten.
Og når ord/tekst og bevægelse følges ad, så kan man direkte aflæse at barnet/børnegruppen har forstået hvad der siges og synges ved, at der ageres bevægelsesmæssigt i forhold til ordene/teksten samtidig med, at de selv begynder at udtrykke sig.
I en tid med megen stillesidden og ”skærmkiggeri”,er det godt at støtte børn i en alders-svarende brug af kroppen, og god sproglig udtryksevne. Skærmen kan de jo ikke snakke med.
Retarderede børn, for tidligt fødte, eller børn uden dansksproglig baggrund, har især brug for støtte til at lære at tale dansk, men tackler man sig nænsomt og vedholdende ind på sit barn eller sin børnegruppe og synger og leger med emner og musik på det rette aldersmæssige niveau, kan man positivt stimulere barnet/børnene, idet sprogudvikling – det, at kunne udtrykke egne ønsker,behov og følelser, er af afgørende betydning for hele den personlige udvikling.
Musik + støj = støj
Det er meget væsentligt at der afveksles mellem svagere og højt spillet/sunget lyd. Spilles eller synges der højt hele tiden måske med trummelum-bum i baggrunden bliver det hele bare til larm. Lav stillelege indimellem. Men HUSK: emnet der skal laves lege over,skal interessere børnene. At udvikle sproget gennem musiske lege, så 3-5 årige børn kan lære at udtrykke sig. Dog kun hvis børnene føler at emnerne er interessante.
Bevægelse og grovmotoriske lege er den grundlæggende måde at udvikle 3-5 årige børn på. Også i forhold til sproget. Samtidig med, at sange og fortællinger, gennem forløbet i teksterne, omsættes til kropsligt udtryk , opstår en dialog mellem både voksne og børn og børnene imellem. Den dialog er vigtig, for herigennem støttes evnen til at formulere sig, altså en videreførelse af det lille barns enkelte ord til, at børnene udvikler at kunne forståeliggøre sig.
Rollespil
Det er stadig nyttigt at lade bløde dyr der hører til bestemte sange gå på omgang, men da børn i denne alder meget gerne tager turen ind i fantasiens verden skal sange og tekster hjælpe dem til at spille roller i et legeforløb, således at sproget, dialogen, ordforrådet udvikler sig gennem legen. Og legen skal være handlings-og bevægelsesbaseret. Legeforløb gennem en tekstlig handling understøtter både krop, sprog og hukommelse. Drama: At roller går på skift i en børnegruppe siger sig selv. Den voksne behøver ikke en gang at huske hvem der næste gang skal være frø, humlebi, elefant, cirkushest,havfrue etc. Det klarer børnene selv, det er bare at sige:”nu husker du selv at du skal være den næste gang vi leger.
Se IMUKs musiske legemanualer. Aldersafpasset og indenfor indsatsområde. Der vil hele tiden komme ny musik og nye lege til.

At udvikle at udtrykke
sig verbalt

Aldersgruppe

Koordination er et begreb som er godt at have i tankerne for denne aldersgruppe. Koordination indenfor drama- og legeforløb, på basis af sange med handling og tekster at tale om. Koordination af store og grove, og små finmotoriske bevægelser der viser handlingen og forløbet i sangtekster. Hukommelses- og sanseskærpende musiklege med tekster man kan få sig en dialog om. Begyndende spil på rytmeinstrumenter der understøtter handlingen i sangen/musiklegen. Men det skal være en form for groft orkesterspil, hvor træfsikkerhed og præcision ikke er et formål i sig selv. Det er motorikken hos de fleste børn i denne alder stadig ikke til. Det kommer.
Men sproget: ordforråd og længere sætninger udvikles, når der vekselvis bruges sang-tekster, musiklege og dialog om handlingens emner.
Musik + støj = støj
Det er meget væsentligt at der afveksles mellem svagere og højt spillet/sunget lyd. Spilles eller synges der højt hele tiden måske med trummelum-bum i baggrunden, opfatter barnet/ børnegruppen ikke ordene i sangene, og så kan de jo heller ikke lære disse.
Stilleleg f. eks. en rumrejse (ude i rummet er der stille, bl.a. fordi man er nødt til at have en – imaginær – glasklokke over hovedet med ilt i, der er nemlig ingen ilt ude i rummet) kan veksle med lege med musik der kan høres, hvor en gruppe børn er delt mellem:
A: de der midt på gulvet dramatisk formidler teksten med kroppen.
B: ”orkestret” – en gruppe med instrumenter i den ene side og
C: et ”juh – huh”backing-kor: en gruppe der ,rytmisk, gentager et ord, en lille sætning eller andet der illuderer tekstens handling.
Når musikken forstummer bytter vi så alle prøver at være i alle grupper.
Sprog og krop
Forvent ikke at børnene kan mere end én ting ad gangen. Skal børn illudere kropsligt efter en sangtekst kan de ikke samtidig synge sangen. Skal de synge eller rappe en tekst, kan de ikke samtidig illudere teksten med kroppen. Derfor: skal sproget udvikles, så del børnegruppen så nogen er tekst-formidlere og andre formidler med kroppen. Og så bytter vi.
De voksne
Bør iagttage hvem der er kommet langt sprogligt, og hvem ikke, og derefter træne på et niveau hvor den svageste kan følge med, samtidig med, at de stærkere får en mere sprogligt raffineret opgave at løse.
Se IMUKs musiske legemanualer. Aldersafpasset og indenfor indsatsområde. Der vil hele tiden komme ny musik og nye lege til.

At udvikle at udtrykke
sig verbalt

Aldersgruppe

6-8 årige børn er skolebørn. Deres sprog skal helst være alderssvarende. Er det ikke det, kan det trænes, men nu haster det.
Har børnene gennemgået træning som beskrevet for 0-6 årige, kan man gå videre og udbygge begreber, formulering og ordforråd.
De emner der tages op, skal passe til alder,modenhed og erfaring. De børn der ikke har et helt alderssvarende sprog må man have øje for, give opgaver i de musiske lege, der træner dem ekstra. Det kan være ved at have helt specielle gentagne, enkle ord og /eller små sætninger i ”juh-hu backing-koret” og det kan være i dialogen om emner, handling og etablering af legen, hvor man tager sig tid til at disse børn også får formuleret sig om emnet med mere end enstavelses-ord. Rap er oppe i tiden. Brug det over de emner der skal synges og dramatiseres om. Lad børnene selv finde på.
Et blik på hvordan motorikken er hos børn med ikke alderssvarende sprogligt udtryk, kan sommetider give et finderpeg om, hvor der skal sættes ekstra ind.

Skoleopgaver der kræver koncentration, kræver pauser indimellem opgaverne. Her kommer de musiske lege og rap rigtigt til deres ret. Man kan kalde dem intermezzi.
Et intermezzo skal forstås som et mellemrum mellem andre aktiviteter, f.eks. hvis man, ind imellem koncentrerede boglige opgaver i skolen, lader børnene bruge kroppen aktivt. Med et sådant intermezzo er børnene ofte kapable til, igen at koncentrere sig om stillesiddende aktiviteter.

Sprogligt kan sange , både med dagligt-nære og mere eventyrlige emner, styrke børnenes formuleringsevne.
De kan omsættes til kropslig handling og drama med handlingsforløb udover at man også ”bare” kan sidde og synge og på den måde gennemleve handlingen.
Emnerne skal jo diskuteres og eventuelle fremmedord beskrives af den voksne. Vi kan synge om orme i æbler, mus i spisekammeret,fugle i træer og myg der stikker. Dertil har de store børn der ryger smøger tit en sweater der lugter. Og om forurening: smid ikke dit karamelpapir andre steder end i papirkurven - og pas på med flaskeskår når du går tur med din hund.

Der er masser af emner at tage fat på og synge og rappe om, og alt hjælper børnene til en bedre formulering - også af egne behov.
Børn i den alder, der har svært ved at formulere sig, får sommetider uhensigtsmæssige dumme, hysteriske anfald, eller bliver ”uartige” fordi de ikke kan formulere hvad de gerne vil sige. Se på de hysteriske børns sprog og krop, der ligger mange af svarene til en uhensigts- mæssig adfærd.

Se IMUKs musiske legemanualer. Aldersafpasset og indenfor indsatsområde. Der vil hele tiden komme ny musik og nye lege til.

IMUK. Cop. 2012.